Ægtemandens sygdom stjæler fokus
søndag 24.1.10
- Af Lone Nyhuus, foto: Colourbox
Ny dansk forskning viser, at partnere til kronisk syge ofte føler sig magtesløse, misforståede og oversete – og det er specielt kvinderne, der bærer byrden alene.
Ny dansk forskning viser, at partnere til kronisk syge ofte føler sig magtesløse, misforståede og oversete. Enheden for Sygeplejeforskning ved Syddansk Universitet har netop opgjort data fra to store forskningsprojekter.
Her kom det blandt andet frem, at den kvindelige partner til den syge mand ofte bærer sin byrde i tavshed og ofte føler, at deres eget liv bliver sat i parentes.
En af de ting, som forskningsprojektet peger på, at man kan gøre, er aflastning af den raske partner. En anden ting, som er vigtig, er at høre, hvordan partneren oplever den syges tilstand.
Ofte siger den syge, at det går godt, og at alt er i orden. Når kvinden så gør indsigelser, er der ingen, der lytter til hende.
Derfor skal det være fast procedure, at partneren altid er med til undersøgelser af den syge. På den måde kan hun høre den syges version og gøre indsigelser, inden ordene registreres som sande.
Kilde: Videnskab.dk
Læs også:
Hjælp i hårde tiderEt godt liv efter kræft