Vi kalder dem, ofte med let overbærende smil, for hypokondere. Dem, der altid fejler noget alvorligt, selv når alle andre kan se, at de bare er en smule forkølede.

Voldsom virkning
En person, der lider af sygdomsangst er overbevist om, at den mindste ømhed er en alvorlig sygdom, der vil invalidere ham, eller ligefrem tage livet af ham. – Angsten kan virke voldsomt ødelæggende på livskvaliteten, fortæller psykolog Ulla Wattar, som er leder af Wattar Gruppen og Kognitivt Psykologcenter. – Den kognitive terapi tager udgangspunkt i tænkningen. Den enkelte lærer at ændre sine tanker omkring sig selv og sin lidelse, og terapien er et effektivt redskab mod sygdomsangst, siger hun.

Stop med at tjekke dig selv
Mange, som lider af sygdomsangst, er højt uddannede mennesker, der har en stor trang til at anskue alt rationelt, og som er vant til netop at kunne forklare alt. – Det er dybt frustrerende og angstprovokerende, at de ikke ved, hvad der foregår, siger Ulla Wattar og fortsætter: – Sikkerhedsadfærden er kernen i problemet. Hvis man kan få sig selv til at holde op med konstant at tjekke sig selv, forstår hjernen langsomt, at der ikke er noget at frygte.



Kognitiv terapi


Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den rationelle, fornuftsbetonede tænkning. Målet er at ændre tankegangen hos personen, så vedkommende får et realistisk billede af sig selv, sine omgivelser og sin lidelse og dermed blive bedre til at tackle f.eks. angst og depression. Terapien inddrager også tidligere erfaringer men tager udgangspunkt i nuet.



Læs også:
Hjælp i hårde tider
Kræft og optimisme

Kommentar

Gem
Kom til FEMINA livsstilsmesse!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk