Det var et liv med mange frustrerende oplevelser og et håb om at finde en glæde ved livet igen, der bragte hende i musikterapi. Forældrenes skilsmisse. Mobningen i skolen. To centrale ar på den sjæl, der ønskede at finde sig selv, finde sin kerne og lære sig selv bedre at kende. 21-årige Anne Katrin Husmann fra Aalborg begyndte som 18-årig i musikterapi.

- Jeg er blevet mere tilbagelænet og bliver ikke panisk i en presset situation og ved nu mere om, hvordan man skaber kontakt og opretholder kontakten med andre. Mit liv før har ellers været præget af mange skift, hvor mange jævnaldrende og voksne, bl.a. lærere, ikke kendte mine sorger, og derfor blev jeg ofte meget ensom, siger Anne Katrin Husmann.

Hun valgte musikterapi, fordi hun ønskede at få nogle redskaber til at klare hverdagens strabadser. Ved at søge på nettet fandt hun frem til Musikterapeuterne – Klinik for Musikterapi i Aalborg.

- I musikterapien spiller man sine følelser ud. Hvis man f.eks. har en træls følelse i kroppen, kan man sammen med musikterapeuten spille følelsen ud af kroppen og ud i rummet. Terapeuten kan høre, hvordan jeg har det. Det er selvfølgelig også en blottelse, men man ved, hvordan terapeuten føler gennem at lytte til hans musik og lyde. Man er sammen om det. Terapeuten kan så hjælpe ved at skubbe, støtte og lede mig igennem musikken. Jeg har f.eks. gennem musikterapien lært at komme ud med min følelse af generthed. Ikke at jeg er blevet fri for den, men jeg har fået et redskab til at håndtere følelsen, siger Anne Katrin Husmann.

Det er svært at lyve i musik
Lars Rye Bertelsen fra Musikterapeuterne har været Anne Katrin Husmanns terapeut. Han har erfaring i arbejdet med alt fra børn med ADHD og andre udviklingsforstyrrelser til voksne med alvorlige psykiske lidelser og mennesker med fysiske handicap, men en del af hans klienter er almindelige udviklingssøgende mennesker.

- Mange er gode til at formulere sig og kan snakke sig uden om problemerne. Men i musikterapi kombinerer vi samtalerne med den musikalske improvisation. Og der kan man på en måde se ind i sjælens øje. Det er svært at lyve i musikken. Man kan sige med ordene, at man er glad, men musikken røber måske noget andet. Så den musikalske improvisation er et væsentligt supplement til samtalen før og efter. Det er tit i musikken, at klienterne får aha-oplevelserne, som de så bagefter kan verbalisere, siger Lars Rye Berthelsen, der er cand.mag. i musikterapi fra Aalborg Universitet.

Anne Katrin Husmann sang og spille guitar, inden hun startede i musikterapi, men kendskab til musik er ingen betingelse. Det er nemlig ikke musik som man gængs opfatter det. Det er frit improviseret, og det er stemningsbærende.

- Terapeuten har sin kasket og sine teknikker, men mødets væsen er anderledes end ved en verbal terapi. Af teknikker har jeg en lang række. Jeg kan indtage forskellige roller. Hvis jeg f.eks. har en meget usikker klient, der har brug for en musikalsk kravlegård, kan jeg skabe den i musikken omkring vedkommende. Måske er der også nogen, der har brug for, at jeg er mere konfronterende, eller jeg kan give omsorg. Hele tiden med øje for, hvad klienten har behov for, slutter Lars Rye Bertelsen.

Læs også:
Musikalske er mere kærlige
Deeksha er stille ekstase
Lyt til din indre visdom