Dit køn påvirker, hvad du stresser over.
fredag 20.11.09
- Af Kirsten Olesen, foto: colourbox
Kvinder har det bedst, når de har energi tilovers til privatlivet mens mænd betragter evenen til at håndtere arbejdslivets krav som den vigtigste faktor for deres helbred.
Kvinder, som ikke kan få arbejdsliv og privatliv til at gå op, føler sig stressede - og det kan føre til sygemelding. Mænd mener derimod, at deres eget helbred hænger sammen med, om de kan tackle arbejdsdagen.
Det konkluderer en forsker fra universitetet i Jörnköping, der med to års mellemrum har spurgt flere end 2.600 svenske kvinder og mænd om deres egen opfattelse af, hvordan helbred, arbejds- og privatliv hænger sammen.
Kvinderne mente, at de har det bedst, når de har energi tilovers til privatlivet, efter at jobbet har fået sit - og når tilværelsen giver mening både på arbejde, hjemme og i fritiden. Undersøgelsens mænd betragtede derimod even til at håndtere arbejdslivets krav som den vigtigste faktor for deres eget helbred.
Kilde: Science Daily.