Børn skal have lov til at tulle rundt, og de skal have tid og plads til selv at finde ud af, hvad de vil lave. Det vigtigste er, at de er glade og tilfredse med det, de beskæftiger sig med, også selv om det måske ikke gør dem hverken rige eller berømte. Sådan lyder det fra den nye slow parenting-bevægelse, der har vakt en del debat i USA.

Børnene er hårdt spændt for
Den skotsk-canadiske journalist og forfatter Carl Honoré er en af fortalerne for fænomenet, der er en modreaktion på de senere års projekt- og helikopterforældre, hvor tendensen er, at forældre planlægger masser af aktiviteter for deres børn og forsøger at fjerne alle sten på podernes vej. Også danske børn er spændt hårdt for med masser af ting at gå til. I 1998 deltog de 7-15-årige i gennemsnitligt 2,2 skemalagte aktiviteter om ugen, mens det tilsvarende tal i 2007 var vokset til 4,3. Undersøgelsen er foretaget af idrætsforsker Maja Pilgaard.

Plads til at hænge ud
Carl Honoré er forfatter til bogen »Under pressure: Rescuing our children from the culture of hyper parenting«. – Slow parenting handler om at bringe den rette balance ind i hjemmet. Barndommen skal ikke være et race for at nå alting. Slowforældre giver deres børn masser af tid og plads til at udforske verden på deres egne betingelser. Forældrene sørger for, at familiens skemalagte aktiviteter ikke tager overhånd, for der skal være plads til at slappe af, tænke over tingene og til bare at hænge ud sammen, forklarer Carl Honoré. – Moderne forældre føler sig ligesom børnene under pres. Vi vil så gerne gøre det bedste for vores børn, og i vores iver kommer vi til at gøre for meget, mener Carl Honoré.

Se også:
Vi lyver for vores børn