Ingen fordomme

”Altså, jeg er jo ikke racist ...” eller: ”Jeg har ikke noget imod bøsser ...” Vi er tit rigtig gode til at sige, hvad vi mener, vi selv er fri for, nemlig stereotype fordomme og forudindtagede holdninger, baseret på mere eller mindre ubegrundede følelser, ikke fakta. For hvordan kunne man ellers respektere sig selv som et fornuftsbetonet, åbensindet og demokratisk individ?

Stigende had
Men over 200.000 såkaldte hate crimes (kriminalitet begået på baggrund af fordomme og had, red.) i USA viser imidlertid, at fordomme, had og vold mellem samfundsgrupper ikke er faldende trods stigende uddannelsesniveau og politisk korrekthed.

Undertrykte fordomme
Forskere ved bl.a. Ohio State University har derfor minutiøst undersøgt de fordomme, der ligger i os alle – for ja, den slags findes altså – og de mener, at en forklaring kan være, at flere og flere i højere grad undertrykker fordommene i stedet for at gå den modsatte og mere krævende vej: blive bevidst om, hvad de i virkeligheden føler.

Mental frihedsberøvelse
Der er, siger de amerikanske forskere, gode grunde til at bekæmpe de ubevidste fordomme, for alles skyld. De avler had og fjendskab og er begrænsende for vores mentale frihed. Måden at tackle dem på er med åbenhed – det, der bryder fordomme ned, er kendskab til hinanden, mest effektivt ved at opleve hinanden i sociale sammenhænge, siger forskerne.

Æblet falder ikke langt fra stammen
Men det kræver meget energi, tilføjer psykologerne også, ikke mindst fordi det er i den tidlige barndom, at barnet aflæser de voksnes reaktioner og på den baggrund finder ud af, hvad der er den såkaldt rigtige måde at reagere på.

DERFOR DØMMER VI:

Det, vi kender bedst, er vi mest trygge ved. Alle mennesker søger bevidst og ubevidst et trygt socialt tilhørsforhold, og det nemmeste er ganske enkelt at forholde sig til noget, man kender i forvejen, og distancere sig fra det, man ikke forstår eller kender.

Kilde: Scientific American Mind









Læs også:
Fordomsfuld åbenhed
Du bliver en skøn mor
Danskerne dømmer


Få tips til at finde din egen opdragelsesmetode på mama.dk HER

Kommentar

Gem
Få dit personlige horoskop på MIT UNIVERS!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk