Børn er en gave – og en kilde til selvudvikling, fordi de formår at trykke på samtlige ømme tæer, man måtte have med fra egne barnesko. Af samme grund er det også en del af udfordringen, når to bliver til tre eller flere. Skyggesider og fortrængninger kommer frem i lyset, og sammenholdt med det praktiske arbejde, der også skal til for at holde familien kørende, så det er måske slet ikke så overraskende, at næsten halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, heraf de fleste i ægteskabets første år, mens børnene er små.

Arbejd med din fortid
Men, det behøver selvfølgelig ikke at ende sådan. Og det har psykolog og parterapeut Kisser Paludan skrevet en glimrende bog om.
I ”Parforhold og livet med børn” giver hun læseren inspiration, til hvordan man kan arbejde med sin egen fortid og det,
man bærer ind i sin egen nye familie, hvordan man opretholder en sund kommunikation, både som familie og som par,
samt konkrete råd og øvelser, der hjælper med at holde liv i nærheden og erotikken, når forpligtelserne og de praktiske gøremål er på deres højeste.


 TYPISKE PARPROBLEMER

 

• De problemer, der før kun kunne fornemmes, bliver forstærket, når børnene kommer til.

• Der er ikke længere det samme overskud til at være overbærende i forhold til hinandens svage sider.

• Man ikke får talt ordentligt sammen, og man glemmer at være par.

• Energien bruges på at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen.

• Svigermor blander sig for meget, og partneren formår ikke at sige fra.

Lyder det bekendt? Så skal der nok være gode råd at hente i ”Parforhold og livet med børn” som er udkommet på Lindhardt og Ringhof, 199 kr.

Læs mere: www.kisserpaludan.dk


Læs også:
Ferietid eller krisetid
Forstå dit barn
Bliv hørt

Læs også artiklen "Parforhold er 30 % kærlighed og 70 % hårdt arbejde" på mama.dk

Tag testen "Hvad er dit undskyldningssprog?" HER

Kommentar

Gem
Få dit personlige horoskop på MIT UNIVERS!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk