Hvis man virkelig vil tabe sig, er der meget at tænke på - og overholde. Det er ikke noget man bare lige gør eller et spørgsmål om viljestyrke.

Medierne er fulde af forskellige slankekure, og eksperterne kommer hele tiden med nye råd. Der er typisk forskellige meninger om, hvor meget fedt, kulhydrat og protein maden bør indeholde. Men i virkeligheden betyder valget af diæt måske mindre. Det, der til gengæld betyder rigtig meget, er vores måde at tænke på.

15 tips til at slanke sig
• Vælg en fornuftig diæt, som du kan lide, og som du vil tabe dig på
• Sæt tid af i kalenderen til at lave ordentlig mad og i det hele taget arbejde med projektet
• Find en person, der kan støtte dig og være din slankecoach
• Nedskriv alt, hvad du spiser
• Husk at rose dig selv, når du holder din plan
• Indarbejd nye, gode vaner, f.eks. kun spise, når du sidder ned
• Spis langsomt, nyd maden
• Fjern slik og andre fristelser fra huset
• Læg en plan for motion og begynd på den
• Nedskriv og visualiser på forhånd, hvad du må spise, hvis du ikke kan undgå en højrisikosituation (f.eks. en buffet)
• Lær nye metoder til at mindske negative følelser som stress, angst, depression og vrede, så du ikke behøver at bruge mad.
• Følg din slankeplan, selv når du ikke har lyst til det
• Bekæmp trang til sukker og overspisning
• Kom tilbage på sporet med det samme efter et tilbagefald
• Sig nej til »mad-pushere« og håndter højrisikosituationer (f.eks. rejser, restaurantbesøg osv.)

Lav en liste
Hvis vi ser på, hvordan man kan motivere sig selv hver dag, er det en god ide at skrive en lang liste over alle fordelene ved at tabe sig. Jo længere listen er, og jo flere fordele du kan komme i tanker om, jo bedre.

Man har let ved at glemme sine gode grunde, når der er fristende mad i nærheden. Hvis man gennemlæser sine gode grunde til at nå sit mål hver dag, flere gange om dagen, øger det motivationen. Det er altså ikke nok, at listen over »Mine grunde til at slanke mig« samler støv i en skrivebordsskuffe – man skal hele tiden minde sig om at læse den, f.eks. om morgenen når man er stået op, før hvert måltid, før man går i seng og i øvrigt, når man føler sig fristet.

Eksempel på liste over »Mine grunde til at slanke mig«:

1. Jeg ser bedre ud
2. Andre vil finde mig mere attraktiv
3. Jeg vil få bedre selvtillid
4. Jeg vil nyde sex mere
5. Jeg vil være gladere, når jeg ser mig i spejlet
6. Det vil være sjovere at købe nyt tøj – kan gå i noget smartere
7. Jeg får mere energi
8. Mit helbred bliver bedre
9. Jeg vil have følelsen af at have udrettet noget vigtigt
10. Jeg vil være glad og stolt, når jeg stiger på vægten



LÆS OGSÅ

Selvdisciplin er lig med frihed

Feminas slankeklub

Yoga giver ro og styrke




Kommentar

Gem
Få dit personlige horoskop på MIT UNIVERS!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk