Detox dit sind
onsdag 17.2.10
- Af Lene Rode og Maria Purtoft
Stress af på kontoret, i stuen eller i toget. Download meditationsguider og afspændingsmusik på nettet.
Det er videnskabeligt bevist, at meditation gør os lykkeligere og virker mod stress.
Du vidste du måske godt, men det kan være svært lige at tage sig sammen.
Meditation handler om at tømme sindet for tanker og bare være. Det kan være lettere sagt end gjort, men en guidet meditation kan gøre forskellen, fordi en stemme hele tiden hjælper dig til at holde fokus.
Meditation til lige netop dit behov.
Psykologi har fundet to hjemmesider, hvor du kan downloade lydfiler med guidede meditationer og afslappende musik.
Længden er tilpasset en travl hverdag, så du kan bruge dem, når du har en ledig stund i løbet af dagen - i pausen på kontoret, hjemme i stuen, eller mens du ligger på stranden i ferien.
På hjemmesiden meditationdelights.dk finder du guider som 'Stress-killer', 'Sov godt' og 'Dybde afspænding'. Du kan vælge en enkelt meditation, eller abonnere på ny inspiration hver måned.
På soundandsilence.dk kan du blandt andet vælge mellem 'Få mere overskud', 'Afspænding af skuldre, nakke og hals' og 'Sov godt, børn på 2-6 år'
Læs også:
Lær at meditere
Løb fra din stress
Mærk dine følelser i kroppen