Livskriser:
40’erne
torsdag 16.12.10
- Af Annette Aggerbeck, Illustration: Lars Vegas Nielsen
Panik før lukketid
Nu er det sidste udkald for at få børn, hvis man er kvinde. Der skal helst ikke gå alt for lang tid, hvis man skal nå det. Skal man – eller skal man ikke? Er der godt gang i karrieren, kredser tankerne måske om, hvordan det at få børn vil påvirke ens videre karriere. Mister man muligheden for at gøre sig gældende? Kan man beholde jobbet?
Grå hår og rynker
Nu begynder helbred og sygdom også at spille en større rolle for mange, fordi ens forældre er ved at blive ældre og måske har fået en alvorlig sygdom. Man har måske også selv et dårligt helbred eller begynder at lægge mærke til de grå hår og rynkerne. I 40’erne opstår flere alvorlige sygdomme end tidligere, og man skal holde sin krop ved lige, hvis man stadig vil være lige så smidig, som man var, da man var yngre.
Begrænsningernes tid
Når man kommer til overgangsalderen, når man en begrænsning, for nu er det for alvor slut med at tænke på flere børn. For nogle udløser det en krise at være nået dertil i livet, hvor man må erkende, at den tid er forbi, hvor man kan få børn. Det kan gælde de kvinder, der gerne ville have haft børn og ikke fik dem, men også de kvinder, der aldrig før har ønsket sig børn. Krisen handler om tabet af den tid, hvor man havde muligheden.
Panikken lurer
I dette årti får mændene mest kriser i forbindelse med deres arbejdsliv. Man vil sikre sig, at man beholder den position, man har opnået, og sørge for, at der stadig er brug for en. Man vil gerne vise, at man har styr på tingene. Og bliver man fyret, går man måske i panik.
Læs også:
20'erne
30'erne
50'erne