Når løgnen tager magten
mandag 27.10.08
- Af Pia Koppelmann, Foto: Colourbox
Den sygelige løgner også kaldet en mytoman er narcissistisk og blottet for empati. Formålet er at komme i centrum for al opmærksomhed, og der er ingen behandling for det.
– Der er ingen tvivl om, at det er en karakterafvigelse, når man på den måde forsøger at få opmærksomhed, forklarer professor Henrik Høegh Olesen, Århus Universitet. Mytoman eller patologisk løgner, sådan kaldes personer, der på sygelig vis lyver sig til opmærksomhed.
Græsset er grønnere hos naboen
- Der er ikke forsket meget i begrebet mytomani, men personerne er narcissistiske og mangler selvværd, fastslår Henrik Høegh Olesen. Mytomaner beretter sjældent fra deres virkelige liv, fordi de mener, at alle andre har et mere spændende liv. Stiller man spørgsmålstegn ved historien vil mytomanen meget sjældent gå til bekendelse. Man vil givet blive mødt med en modreaktion, hvor mytomanen stædigt holder fast, muligvis med en underbyggende fortælling. En indrømmelse skal man aldrig forvente at få.
Festen bygger på en løgn
Hvor overbevisende en mytoman kan fremstå, kan illustreres med den unge mand Allan, der i radioprogrammet Koplevs Krydsfelt detaljeret beskrev sin barndom. Han fortalte om seksuelle overgreb begået mod ham og tvillingesøsteren af deres far. Og om søsteren, som siden havde begået selvmord. Allan havde fortalt alle om ugerningerne i en tale, som han holdt for faren til dennes 60-års fødselsdagsfest. Allans fortælling inspirerede instruktøren Thomas Vinterberg til at lave filmen Festen. Men det viste sig siden, at alt, hvad Allan havde fortalt, var det pure opspind. Det kom frem, da dokumentarist Lisbeth Jessen efterfølgende opsøgte ham for at lave en reportage om hans liv.
Ingen behandling
I lang tid forsøgte Allan at opretholde illusionen om sin barndom over for hende. Men Allans familie og barndomsvenner kunne ikke bekræfte den. Først da, indrømmede han, at det var en løgn.
– Desværre findes der ingen behandlinger for mytomaner. Måske skyldes det, at de sjældent er direkte til skade for sig selv eller andre. Så længe det drejer sig om løgnere, hvis største problem er deres narcissisme og respektløse adfærd over for andre, er der sjældent nogen, der bliver behandlet for lidelsen, fastslår professor Thorkil Sørensen, Odense Universitets Hospital.
Kendte mytomaner
En kendt mytoman er Anna Castberg, der løg sig til en prestigefyldt stilling som direktør for kunstmuseet Arken. En anden kendt er Jørgen Vase Larsen, der tog navnet Marquis de Sade. Her indgik også økonomisk kriminalitet og bedrageri.
– I begge tilfælde har vi dog at gøre med personer, der har så store adfærds- og personlighedsforstyrrelser, at de er helt uden for behandlingernes rækkevidde, fastslår professor ved Odense Universitets Hospital Jørn Beckmann.
Læs også:
Derfor taler deBliv naturligt selvsikker