En god journalist lytter
Som journalist – og en af den slags, der laver mange interview og portrætter – er jeg en trænet lytter. Men jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har krummet tæer og banket hovedet ned i bordet, når jeg bagefter (på bånd) har kunnet høre mig selv stille et spørgsmål – som på daværende tidspunkt virkede helt oplagt inde i mit hoved, men som i virkeligheden afbrød den anden - netop som han eller hun skulle til at åbne op for posen. Eller endnu værre: Når jeg lige synes, at jeg skulle kommentere på det, de sagde. For det er FULDSTÆNDIG ligegyldigt, hvad jeg mener.
Selvfølgelig skal du engagere dig både som journalist og coach, og det er nødvendigt at stille (de rigtige) spørgsmål, men med tiden har jeg erfaret, at jo mindre jeg siger, desto bedre og ikke mindst åbenhjertige interview får jeg. Klog af skade er det blevet en af mine kernekompetencer at lytte og stille de rigtige spørgsmål. Jeg vil faktisk påstå, at jeg er en rigtig dygtig interviewer, fordi jeg næsten ikke siger noget.
Lyt i parforholdet
Så hvorfor er det lige, at jeg ikke kan overføre det til mit privatliv eller nærmere bestemt mit parforhold? Så sent som i går tog jeg mig selv i at falde på hovedet ned i samtlige faldgrupper: Tænke på, hvad jeg selv ville sige, når han var færdig, dømme og vurdere hans udsagn og ikke mindst lytte med mistro i stedet for et åbent hjerte.
Formentlig fordi der var en masse på spil – ikke mindst følelser.
Men desto vigtigere er det, at vi ikke bare hører, men LYTTER til hinanden. Og måske lytter med en positiv intention: Det kunne være din kærestes hjerte, din venindes potentiale eller din medarbejders commitment.
Gentag, hvad den anden siger
Som en del af en øvelse blev vi elever på coachuddannelsen bedt om først at lytte til vores makker med ligegyldighed og kynisme – langt de fleste af os gik i stå og kunne ikke samle os om at fortælle. For ikke at tale om den vrede og tristhed, der kom op – også selvom det bare var en øvelse.
Bagefter blev vi bedt om at lytte med en positiv intention og ordret gentage, hvad den anden lige havde sagt.
Lyder det lidt papegøjeagtigt at skulle gentage alt, hvad den anden siger? Det er fordi, det er det.
Men det virker!
Win win
For det første kan du ikke koncentrere dig om andet end det, den anden siger, hvis du skal kunne gentage det ordret – og derfor er der slet ikke plads til at flakke, dømme eller kommentere.
For det andet er der øjeblikkelig gevinst. For begge parter.
Der findes nemlig ikke noget mere saliggørende end virkelig at blive lyttet til. Men det skal heller ikke glemmes, at det er givende at lytte, især fordi man kan blive klogere.
Det endte jeg også med at blive i går. Men det var med hiv og sving og efter flere timers diskussion. En diskussion jeg kunne have piftet luften ud af ved at have været lidt mere papegøjeagtig fra begyndelsen.
Det er nemlig ret svært at ende i en konflikt, når begge parter føler sig hørt. |
COACHING FOR BEGYNDERE
- Hver tirsdag blogger Anne Winther her på psykologimagasinet.dk om sine oplevelser og tanker. Anne har taget springet ud i uddannelsen som coach hos coachfirmaet Mindjuice.
- Du kan læse mere om Anne her
Annes blogindlæg:
|