Når du skal coache et andet menneske, er målafklaringen det allervigtigste. Og med målafklaring menes ’det klienten gerne vil arbejde med’ og ikke mindst det, klienten gerne vil have ud af sessionen.
Og hvorfor er målafklaringen så vigtig? Fordi hvis den er upræcist formuleret, får du også et upræcist resultat. Så jo mere præcis og skåret ud i pap den er, desto nemmere bliver det at nå målet.
Et eksempel på en målafklaring kan være, at klienten gerne vil føle sig mere fri. Umiddelbart et letforståeligt mål, men samtidig også temmelig løst i kanterne og et mål, der kan betyde mange ting og meget forskelligt alt efter hvem, du spørger.
Jeg og de andre elever blev derfor udstyret med en liste med uddybende hv-spørgsmål, der hjælper til at afklare og ikke mindst afgrænse målet fx hvornår vil du gerne føle dig fri? Hvor ofte? Hvordan? I forhold til hvem/hvad?
Se det for dig
Når man har fået skåret målet ind til benet, er næste skridt – og hele grundlaget for coaching – at aktivere motivationen. For motivationen er den benzin, der skal køres os i mål. Derfor spørger man sin klient ’hvad vil det give dig, at have det?’
Ligesom man gør målet virkeligt ved at spørge ’hvordan ser det ud, når du når dit mål. Hvordan mærkes det i kroppen, og hvad tænker du?’
Fordi ”hvis du kan drømme det, kan du også gøre det”, som Walt Disney sagde.
Min første coaching
Og bagefter var det så, at vi skulle have vores første oplevelse med at coache. Jeg har prøvet at gå til psykolog, men jeg har aldrig prøvet at blive coachet, og det var vildt at opleve, hvor meget målafklaringen i sig selv (som kun er den indledende del af en coaching-session) gav. Mit mål var at blive bedre til at adskille arbejde og fritid, hvilket kan være en stor udfordring, når man er selvstændig. Men efter målafklaringen havde jeg allerede en klar vision og nogle enkle redskaber til at nå det mål.
Til gengæld blev jeg overrasket over, hvor relativt dårlig jeg var som coach. Både fordi jeg som journalist har hv-spørgsmålene tatoveret ind på rygraden, men også fordi mange af mine venner og endda bekendte ofte kommer til mig, når de har brug for råd og vejledning. Så sent som samme eftermiddag tikkede der en sms ind med ’tak for hjælpen, og tak fordi du er så god at tale med’.
Men det er måske lige netop dét, der er pointen. Fordi selvom jeg godt ved, at en god ven ikke nødvendigvis fortæller dig, hvad du skal gøre, så tilbyder jeg ind imellem mit råd. Og det skal man ikke. Heller ikke i coaching. Der ligger en latent tendens i os mennesker til at ville ’fixe’. Men som coach er det ikke din opgave at komme med løsningen.
Farer vild i papiret
De fleste af os havde også en tendens til at fortabe os i de udvalgte ark med hjælpe-spørgsmål. Det meste af tiden sad vi begravet i papirerne i stedet for at lade os guide af den naturlige nysgerrighed, vi alle har, og som automatisk får os til at stille hv-spørgsmål, når vi bliver præsenteret for noget nyt.
Og det var også nemt at komme til at fortabe sig i sin egen præstation frem for at fokusere på den, der skulle coaches.
Og igen bliver det vigtigt at spørge dig selv, om du virkelig lytter, og ikke mindst hvor du lytter fra. Er det fra din egen forvirring ’Jeg kan ikke finde ud af det her’, eller er det måske fra et sted, hvor du synes, at personen overfor dig skal tage sig sammen?
Muligheder og fordomme
Undersøgelser viser, at vi mennesker danner vores meninger på basis af 10 procent fakta og 90 procent fortolkning. Så når vi alligevel fortolker os frem til langt størstedelen af virkeligheden, kan vi ligeså godt fortolke på noget kraftfuldt.
Vores underviser, som oprindeligt kommer fra England, gav os et eksempel:
- Når jeg kigger på eleverne, og de alle sammen kigger tilbage med rynket pande, kan jeg vælge at tolke, at det er fordi, de synes, jeg taler med en mærkelig accent. Men jeg kan også vælge, at det er fordi de lytter interesseret til det, jeg siger.
Der er vist ikke nogen tvivl om, hvad der er mest kraftfuldt. Så hvorfor ikke lytte fra et sted, der hedder ’personen overfor mig har potentialet til at få sine drømme til at ske’.
Men det er okay at komme til at dømme – det sker for alle. Og her er hv-spørgsmålene også gode: Hvorfor gør jeg det? Og Hvorfor er jeg nødt til at dømme for at kunne være her?
Det er gode spørgsmål at stille sig selv – også når du ikke har coach-hatten på. |
COACHING FOR BEGYNDERE
- Hver tirsdag blogger Anne Winther her på psykologimagasinet.dk om sine oplevelser og tanker. Anne har taget springet ud i uddannelsen som coach hos coachfirmaet Mindjuice.
- Du kan læse mere om Anne her
Annes blogindlæg:
|