Tro og livskvalitet

Flyv op til Vorherre, og bed om et godt liv. En lille omskrivning af børneremsen om mariehønen er en del af mange forskeres spekulationer om, hvorvidt bøn og religiøsitet rent faktisk har en indvirkning på menneskers livskvalitet i form af mere glæde, mindre rastløshed, mere nærvær.

Delte meninger
Nej, mener mange. Ikke mindst fordi, det er svært at måle, hvor troende en person måtte være – og endnu vanskeligere at koble det til niveauet af livskvalitet og glæde. Jo, naturligvis, siger næsten lige så mange, for de faktorer, der er betydningsfulde for troende mennesker, og de vaner, mange troende har, er bevisligt gavnlige for et godt psykisk helbred.

Færre bekymringer
Eksempler er den pause, som bønnen giver. Pauser bliver tit overset, men bøn gør den legitim og meningsfuld. Det sociale sammenhold og netværk, som kirke/menighed tilbyder, er også af stor betydning, ikke mindst når kriser og problemer skal overvindes, og sidst, men ikke mindst: tilliden til, at man er tryg, selv når man ikke føler det sådan, er altafgørende for at kunne lade være med at bekymre sig for meget, men kunne vurdere problemer konkret og endda holde dem ud, selv om de er langvarige.

Læs også:
Hjernens religiøse forestillinger
Vise ord om livet

Kommentar

Gem
Kom til FEMINA livsstilsmesse!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk