Selvmordsforsøg er blevet uhyggeligt hyppige blandt unge piger, fortalte en nyhedshistorie for nylig. Årsager kan være selvværdsproblemer - seksuel debut, tvivl om nye venner, forvirring over nye muligheder.

I lyset af disse triste statistikker virker sexolog Marianne Egense og NLP-terapeut Annlil Frolovs bog "Sådan piger - En guide til teenagepiger om seksualitet og selvværd" utrolog velplaceret.

For sex, sundhed og selvværd hænger uløseligt sammen - det er ikke nok at kunne sætte et kondom på for at kunne tackle "første gang", og mediers påvirkning, krops- og kvindeidealer gør ikke just navigationen nemmere.

Hvad vil jeg, hvordan får jeg sagt til og ikke mindst fra - hvad sker der i min krop, og hvem kan jeg bede om hjælp, når jeg er i knibe? Der er utallige og store spørgsmål, en hormonbestormet teenager skal håndtere, og de gør perioden til en af de sværeste, måske især i et pigeliv.

Bogen er meget konkret og behageligt moderne i sit sprog - en opslagsbog, der bærer solidt præg af, at de to forfattere arbejder med unge kvinder i hverdagen og har hørt om det meste. En glimrende og som forfatterne siger nødvendig bog til piger, drenge og faktisk også forældrene.

Sådan piger!, Marianne Egense og Annlil Frolov, Pretty Ink, 200 kr.
Køb bogen HER



Læs også:
Mors forventninger påvirker
Ond som en kvinde

Kommentar

Gem
Få dit personlige horoskop på MIT UNIVERS!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk