Selvdisciplinens 4 faser
tirsdag 12.1.10
- Af Lene Rode, foto: Scanpix
Du får størst succes med dine mål, hvis du lægger en plan for hvordan du vil opnå dem. Den specifikke plan er individuel og bygger på dine mål, dine overbevisninger og det, der virker for dig. Men du kan få hjælp fra denne skabelon:
1. Beslutningsfasen
Sæt dig et konkret mål. Det er ikke nok at sige, at du vil træne mere – hvad, hvordan, hvornår og hvor meget? For eksempel: ”Jeg vil løbe fem kilometer tre gange om ugen lige efter arbejde.” Det er også vigtigt, at dit mål er forbundet med dine værdier, for det giver motivation, og jo mere motiveret du er, jo lettere er det at nå dine mål. I eksemplet med løb kan det for eksempel handle om, at det er vigtigt for dig at have en stærk og sund krop. Sæt en startdato og husk at gennemtænke, at der også er noget, du må give afkald på. Det kan godt være svært, når vi er helt fokuserede på målet. Hvad skal du give afkald på? Det kan penge, søde sager, tid med familien osv. Er du villig til det? Skriv ned på et stykke papir, hvorfor du vil nå netop dette mål, og hvad det vil give dig. Tænk over, hvad det vil betyde for dig på kort og lang sigt. Find mindst 25 positive ting. Tænk også over hvad det vil betyde for dig, hvis du ikke når dit mål. Hvordan vil du have det? Hvad vil du tænke om dig selv? Hvordan vil dit liv se ud om 1, 2, 3, 5 og 10 år? Find alle de negative konsekvenser, der vil være, hvis du ikke gør det. Skriv disse ting på den samme liste. Hæng til sidst listen et sted, hvor du ser den hver dag. Læs hver enkelt punkt på listen hver dag. Det vil styrke din motivation, beslutsomhed og selvdisciplin.
2. Forberedelsesfasen
Denne fase springer mange over eller sjusker med af bar iver efter at komme i gang. Hvad har du brug for? Er der noget, du skal købe, før du kan gå i gang – eller nogen, du skal have råd eller hjælp fra? Er der noget, du skal gøre fast hver dag eller hver uge – så skriv det i kalenderen og overhold aftalen! Hvem kan støtte dig i at nå dine mål – og hvem vil – bevidst eller ubevidst – sabotere det? For eksempel ved at fortælle dig, at det er for hårdt, for svært, eller at du hellere må slappe af. Spot dine hæmmende overbevisninger. Lav en liste over alle de negative ting, som du fortæller dig selv i forbindelse med at nå dit mål – ”Jeg overholder aldrig aftaler med mig selv.” Find så dine støttende overbevisninger. Skriv alt det modsatte af det, som du normalt siger til dig selv – ”Jeg overholder altid aftaler med mig selv.” Find mindst én støttende overbevisning til hver af dine hæmmende overbevisninger. Hvis du tager dig selv i at tænke én af dine gamle og hæmmende overbevisninger, så erstat den
3. Udførelsesfasen
Her skal du skabe en ”Just-do-it-mentalitet”. Slå tankerne fra og handl bare. Det gælder om vedholdenhed. Der vil helt sikkert være forhindringer og sten på vejen, men bliv ved. Sæt dig små delmål, så du får små succesoplevelser hele tiden. Tag hellere babyskridt end kvantespring. Beløn dog selv – og gerne hver dag med noget, der ikke saboterer din proces. Det kan være en god kop kaffe på en café eller en tur i biografen. Visualiser dig selv i mål. Hvordan har du det? Hvordan ser du ud? Hvordan er dit liv?
4. Afslutnings – og vedligeholdsfasen
Der vil altid være en vis risiko for at falde tilbage. Vi har en tendens til at blive lidt kække og overmodige, når vi når i mål – og så begynder vi at slække på disciplinen og tillade os selv ”bare en enkelt cigaret/burger/shoppetur”. Vær ekstra opmærksom, når du har nået dit mål, og bliv ved med at arbejde med motivationen. Måske er det noget, du skal være opmærksom på resten af livet.
Dorthe Rindbo
Dorte Rindbo er rådgiver med speciale i personlig planlægning og effektivitet. Gennem intensive workshops og personlige forløb hjælper hun både virksomheder og privatpersoner med at få mere tid, effektivitet og overskud i hverdagen. Se mere på www.dortherindbo.dk

Læs også:
Selvindsigt
Drop drømmerierne og sæt dig nye mål
Hvor længe kan du vente på en skumfidus?