Manu Sareen

Hvad er selvudvikling for dig?
 –Selvudvikling er for mig helt klart dét at vælge at gå i terapi.. Jeg begyndte hos en psykolog, da jeg var 20 år. Jeg følte, at livet var forunderligt, men at jeg samtidig havde brug for en større selvforståelse. Hvad jeg ikke vidste, var, at det ville blive en lang rejse ind i mig selv. Det vigtigste er, at der er den rigtige kemi mellem terapeut og klient.

Jeg har altid rejst meget alene – og har nydt det. Det er ikke kun en rejse ud, det er også en rejse ind i mig selv. Nogle gange kan det næsten være på grænsen til vanvid. Hvis jeg har været af sted og ikke har talt med nogen i en uge eller 14 dage, når jeg ud til nogle grænser eller spændingsfelter i mig selv, jeg normalt ikke kommer ud i. Jeg har altid rejst meget rundt i Indien, hvor jeg oprindeligt kommer fra.

En anden form for selvudvikling er for mig at spille fodbold. Jeg kommer i en slags trancetilstand, og det giver en fantastisk lykkefølelse i kroppen, som bagefter er enormt brugbar – f.eks. til at få ideer. Min kone siger, at jeg er et helt andet menneske bagefter. Alt er løst op, og jeg slapper af.

Er der andre former for selvudvikling, du bruger eller har brugt?
 – For en del år siden gik jeg til keramik i Medborgerhuset på Islands Brygge. Det er noget af det fedeste, jeg har prøvet. Specielt da jeg begyndte at kunne mestre drejebænken. Bare dét at kunne gå ind i den der trancetilstand – jeg nød det. Du glemmer alt omkring dig. Og når du kigger op, er der gået halvanden time. Og undervejs sker der noget ubevidst – du har fået tænkt nogle tanker og gjort dig nogle overvejelser. Det er befriende.

Har du en tro?
– Jeg ville ønske, at jeg havde. Jeg misunder folk, der tror. Men det gør jeg ikke ... endnu. Alternative behandlingsformer benytter jeg meget, f.eks. akupunktur. Jeg tror ikke på, det hjælper, men jeg gør det alligevel! Jeg elsker at forkæle min krop med massage, og zoneterapi er bare for fedt. Jeg elsker også at spise sundt. Jeg har taget den filosofi fra den indiske kultur til mig, at kroppen er et tempel, man skal passe på.

Hvad har virket for dig, som du vil anbefale andre at gøre?
– Jeg tror på, at det vigtigste for mennesker er selverkendelse – ikke at projicere sit »”lort” ud på andre.

Læs også:
Vejledning fra oven
Vi skal leve her og nu

Kommentar

Gem

Nyhedsbrev

 

For at afmelde, skriv email og klik her

Få 2 numre af Q + hårstylingsæt!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk