Er forelskelse en sindssygdom?

Nu har en gruppe schweiziske forskere undersøgt, om forelskelse kan sammenlignes med den sindssygdom, der hedder mani. Under en mani er man i et sygelig højt humør og foretager sig tit overilede ting, man bagefter bitterligt fortryder.

Psykiatrisk undersøgelse
Forskerne fandt frem til 60 unge, der alle var vildt forelskede. De 60 blev sammenlignet med 60 andre – med lignende alder, uddannelse og familie – som ikke var forelskede. Sammenligningen var baseret på en psykiatrisk undersøgelse, der punkt for punkt vurderede, hvor meget den enkelte unge havde symptomer eller tilstande, der svarede til de kriterier, man bruger ved diagnosen mani.

Pas på med at fejldiagnosticere
De forelskede scorede væsentlig højere på mani-skalaen med hensyn til at have et ekstremt højt energiniveau, usædvanlig højt humør, nedsat nattesøvn og appetit samt fantasifulde planer for fremtiden. Man ved også, at mani er ledsaget af en stigning i hjernehormonerne noradrenalin og dopamin – det samme, som gør sig gældende hos mennesker i det første stadie af den hede forelskelse. Så nu advarer forskerne om, at psykiatere skal passe på med ikke at stille diagnosen mani hos en person, der i virkeligheden er vildt forelsket!


Kommentar

Gem
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk