Sexliv
Kickstart lysten
onsdag 11.8.10
- Af Søs Wollesen
Hvis lysten lader vente på sig, kan du hente hjælp i naturens skatkammer, som rummer flere midler til at sætte fut i lysten. Læge Søs Wollesen viser vejen til en øget sexdrift – både hos kvinder og mænd
Det virker på kvinder
At der er forskel på mænd og kvinder er ingen nyhed, at der er forskel på hvad der stimulerer mænd og kvinder er heller ingen nyhed, men at de kan bruge flere af de samme ingredienser og næsten nå samme sted hen, er måske det nye. Ud over testosteron, så er oxytocin et hormon, som er vigtigt i relation til kvinden og hendes mentale/fysiske velvære og seksuelle lyst. Nogle steder kaldet lykke-hormonet.
Det frigøres, når kvinden »har det godt«, gør noget godt for sig selv, en glad stemning i hjemmet og ved rar berøring. Den adaptogene urt rosenrod medvirker til at øge det mentale overskud, øger modstandskraften og bidrager til at øge den seksuelle lyst.
Det virker på mænd
En hurtig søgning på nettet på produkter, der kan understøtte mandens formåen og øge hans seksuelle lyst, giver utrolig mange sider. Stikkes spaden et stik dybere, så ophører en del af det seriøse, da der ikke er så mange studier, der bekræfter de på siderne omtalte virkninger. Der er også mange produkter med forskellige ingredienser, hentet i naturen eller ej, som ikke er lovlige i DK.
En kendt rod med mange effekter er rosenrod. Det er en adaptogen urt, som en hel del undersøgelser viser, har en positiv effekt på den seksuelle lyst hos både mænd og kvinder. Mange mænd oplevede også en positiv virkning, hvis de havde udfordringer i form af for tidlig sædafgang eller rejsningsbesvær. Navnet Horny Goat Weed bringer smil frem hos mange, men endnu mere hos mænd, der har afprøvet det for rejsningsbesvær og haft en god effekt. Det aktive stof i Horny Goat Weed benævnes icariin, og der er flere studier undervejs. Chili er et andet velkendt afrodisiakum, der indeholder flere termogene stoffer, der giver en let øgning af kropstemperaturen, hvilket har indflydelse på blodkredsløbet i hele kroppen. Når forskere undersøger planter for aktive stoffer med positiv effekt på mandens lyst, så søger de blandt andet efter stoffer, der påvirker kredsløbet generelt og i særdeleshed de mandlige kønsorganer.
|
Lyst er da bare noget man har eller…
Kan man få mere af det? Kan man spise sig til det enten via mad eller tilskud? Kan man lave øvelser, så det inspirerer? Spørgsmålene dukker jævnligt op i et konsultationslokale.
Sammen med det som dække eller fordi svaret, der vil komme fra lægen, gerne må udskydes lidt, følger en masse ord om travlhed, tidsmangel, træthed og meget mere. Der findes ikke et entydigt svar, selvom det er fristende at svare, at alle mennesker har lyst, for det sørger nogle specifikke hormoner for. Men der er stor variation i styrken af lyst hos den enkelte, og hvornår og hvordan den dukker op. Det er det, man skal lære at acceptere – hos sig selv. Og er der lidt for stille i soveværelset, er der heldigvis måder at booste sin lyst på med forskellige aktive og helt naturlige stoffer.
Læge, zoneterapeut, psykoterapeut mm. Søs Wollesen |
Det kan kickstarte din lyst
1) Ha' basis i orden
Varieret kost med rigelige mængder af protein, gode fedtsyrer, rent vand suppleret med motion, søvn og daglige grin.
2) Vigtige vitaminer og mineraler
Et velkomponeret vitamin- og mineralkompleks og med et ekstra tilskud af zink, magnesium, E-vitamin og B6-vitamin.
3) Hjælp til potensen
Mænd med udfordringer med hensyn til potens, rejsningsbesvær og/eller nedsat lyst kan anvende rosenrod, Horny Goat Weed eller chili. Afprøv et ad gangen og forvent, at virkningen indsætter efterhånden. Vær forsigtig med andre ikke-tilladte ingredienser eller ikke-dokumenterede ingredienser.
4)Sexy spices
Kvindens seksuelle lyst kan stimuleres af rosenrod, damiana, chili eller ginseng. Her gælder det også at afprøve en ingrediens ad gangen. Det er svært at forudsige effekten af de aktive stoffer. Mennesker er jo forskellige...
5) Chokolade
Mørk chokolade er godt for sjæl og legeme!
Test dig selv - er du seksuelt intelligent?