Lene Byriel
Seksuelle fantasier får frit løb
onsdag 18.3.09
- Af Lene Rode, Foto: Gettyimages
Der er ikke mange grænser for, hvad folk får frit løb for i de noveller, som Tiden Kvinder modtager hver måned. Og det er netop i fantasien, man har mulighed for at udleve sine seksuelle lyster.
Magasinet Tidens Kvinder modtager hver måned en lind strøm af læsernoveller, som viser, at den erotiske fantasi lever i bedste velgående ude i de små hjem, fortæller magasinets redaktør Lene Byriel.
Sex uden konsekvenser
– I Tidens Kvinder bringer vi i hvert nummer 10 sider læsernoveller, og de fleste er skrevet af kvinder. Rigtig mange handler om dominans og lettere SM. For eksempel at kvinden frivilligt lader sig underkaste og dominere af en eller flere potente mænd. Et andet foretrukket tema er den tilsyneladende uskyldige kvinde, der bliver overrumplet af den ekstremt sexede fremmede mand, der tvinger hende til at underkaste sig hans voldsomme begær. I det hele taget kredser mange af novellerne om at være genstand for så voldsom en lyst, at man giver pokker i alt andet – og bare har fantastisk sex uden at tænke på konsekvenser eller omgivelser, siger hun.
Tankerne har man for sig selv
– I fantasierne kan vi jo tillade os alt det, der er forbudt, farligt og alt for frækt – tanker er toldfrie, og fantasien har ingen grænser. Det betyder på ingen måde, at man er pervers eller unormal. Det er derimod et godt tegn på, at man er i kontakt med sine seksuelle lyster. Men når det så er sagt, så er det selvfølgelig ikke alle fantasier, der bør udleves. Nogle oplever stor tilfredsstillelse og fornyet seksuel spænding alene ved at tale om fantasierne – og nogle vælger at gå videre og føre dem ud i livet. Det kan så enten blive til et frækt minde og inspirere til gentagelse og nye lege. Eller også viser det sig måske, at magien forsvinder, når det sker i virkeligheden, siger Lene Byriel.
Læs også:
Slip fantasierne løs
Feminister har bedre sex
Tag testen "Hvor seksuelt intelligent er du" og få tips til, hvordan du udvikler din seksuelle intelligens HER